Naturvidenskabelige studieretninger
DE NATURVIDENSKABELIGE STUDIERETNINGER – Livets udvikling og universets gåder
Er du nysgerrig på, hvordan verden hænger sammen – fra kroppens funktioner til klima og teknologi? Så er en naturvidenskabelig studieretning på Stenhus Gymnasium måske noget for dig.
Vi tilbyder flere studieretninger med fag som biologi, bioteknologi, fysik, kemi, idræt og matematik. Du arbejder både teoretisk og praktisk gennem eksperimenter, projekter og virkelighedsnære problemstillinger. Det giver rig mulighed for at arbejde innovativt og med teknologi.
Undervisningen styrker dine evner til at tænke kritisk og undersøgende og giver dig en solid faglig ballast. Det åbner dørene til mange videregående uddannelser inden for fx naturvidenskab, sundhed og teknologi.
Hos os bliver du en del af et engageret og inspirerende studiemiljø med dygtige lærere og stærkt fællesskab.
Vil du udforske naturens mysterier og teknologiens muligheder? Så dyk ned i vores naturvidenskabelige studieretninger:
Studieretning 1: Matematik A – Fysik B – Kemi B
Studieretning 2: Matematik A – Bioteknologi A – Fysik B
Studieretning 3: Biologi A – Kemi B
Studieretning 4: Biologi A – Kemi B – Idræt B