Musiske studieretninger
DE MUSISKE STUDIERETNINGER – Noget ved musikken
Er du kreativ og brænder du for musik? Vil du udvikle dit talent, samtidig med at du får en solid faglig ballast? Så er en musisk studieretning på Stenhus Gymnasium måske noget for dig.
Hos os kan du vælge musik i kombination med enten engelsk eller matematik. Det giver dig mulighed for både at udfolde dig kunstnerisk og styrke dine sproglige eller analytiske evner. Undervisningen veksler mellem praksis og teori – du spiller, lytter, analyserer og arbejder med musik i mange former og genrer.
Vi har et levende musisk miljø, hvor du får mulighed for at deltage i både forårskoncert og teaterkoncert – store fælles produktioner, hvor elever fra hele skolen samles om musik og performance.
Du bliver en del af et engageret fællesskab, hvor kreativitet, samarbejde og faglighed går hånd i hånd. Den musiske studieretning styrker både dine kunstneriske og akademiske kompetencer og åbner døren til mange videregående uddannelser – fx inden for musik, undervisning, kultur eller kommunikation.
Vil du kombinere musik med faglig fordybelse og kreativ udfoldelse? Så se nærmere på vores musiske studieretninger:
Studieretning 11: Musik A – Engelsk A
Studieretning 12: Musik A – Matematik A