Åbent Hus
Åbent Hus er for alle, der ønsker at se skolen og høre mere om vores uddannelsestilbud, studieretninger og hverdagen på skolen. Åbent Hus er gratis og tilmelding er ikke nødvendig.
Næste Åbent Hus finder sted mandag den 26. januar 2027 kl. 19.00 – 21.00.
Aftenens program ved Åbent Hus 2026
Aftenen indledtes med et musiknummer fra Teaterkoncerten samt velkomst af rektor Per Farbøl.
Skolen var åben resten af aftenen, hvor elever og lærere fortalte om fag, om undervisning og om fritidsaktiviteter. Det var muligt at få en rundvisning ved én af vores elevguider, og der var åbent til diverse klasselokaler og faglokaler.
På 100meter-gangen var elevvejlederne placeret og fortalte om STX og studieretninger og om HF og fagpakker – og endelig om vores internationale uddannelse Pre-IB og IB.
Der var med andre ord rig mulighed for at få svar på alle de spørgsmål, man måtte have!
Kaffe & the og smagsprøver
Skolens altid hjælpsomme lektiehjælpere bød på kaffe/the og kage for enden af 100 meter-gangen, mens skolens kantine serverede smagsprøver. Også i C-området var der lidt til ganen, idet vores nye GastroLab serverede miniburgere.

Folder
Download vores folder med information om STX, HF og IB ved start i august 2026.
Besøg skolen
Hvis du gerne vil se skolen i dagligdagen og have en lille rundvisning, inden du beslutter dig for valg af ungdomsuddannelse, så kontakt os endelig på 59 43 64 65 eller kontakt@stenhus-gym.dk. Angiv gerne, om der er en bestemt uddannelse du er interesseret i.
Online
Besøg skolen virtuelt i denne Stenhus-rundvisning ved Rune og Karoline eller via vores virtuelle rundvisning.


