Forældresamtaler
Forældresamtaler for 1h
Onsdag den 22. oktober 2025 inviterer vi til forældresamtaler for 1hf-elever og deres forældre.
Selvom overgangen til en ungdomsuddannelse betyder, at jeres unge selv skal tage et større ansvar for sin skolegang, vil vi stadig gerne i dialog med jer forældre om hvordan overgangen er gået. Samtalen, som er med én af klassens lærere, handler om hvordan jeres unge er kommet i gang på HF, både i forhold til det faglige niveau, deltagelse i undervisningen, og hvordan de er landet i klassen og på skolen. Har I nogle spørgsmål er I velkomne til at bringe dem op i samtalen.
Samtalen varer 15 min, og tidspunktet fremgår af elevens skema i Lectio.
Forældresamtaler for 1g
I uge 41 afholdes der forældresamtaler for alle 1g elever. Samtalerne er en del af introduktionsforløbet og er en god mulighed for at evaluere skolestart, social og faglig trivsel samt afklare spørgsmål ift. det nærtstående studieretningsvalg. Det er endvidere skolens erfaring, at god skole-hjem kontakt har stor betydning, også i gymnasiet.
Samtalerne finder sted mandag–onsdag i uge 41 i tidsrummet kl. 14:00-16:00. Tiden for den enkelte samtale findes i elevens skema i Lectio. Det vil enten være klasselæreren eller én af klassens øvrige lærere, som varetager samtalen på vegne af hele lærerteamet.
Valg af studieretning skal være gennemført senest den 2. oktober 2025 kl. 10.00.
Forældreaften
Traditionen tro inviterer skolen de nye 1g klasser (STX) og deres forældre til et forældreaftenarrangement, hvor forældrene får mulighed for at se skolen, møde nogle af klassens lærere, elevvejleder og rektor.
Dette arrangement afholdes i år den 24. november 2025 med start kl. 19:00 og afslutning kl. 21:00.
På aftenen vil der være en kort præsentation af studieretningen, men det skal understreges, at det er det sociale samvær, der er i højsædet, og at der ikke her vil være mulighed for at tale om enkelte elever.