Forårskoncert
Kom og hør musikelevernes eksamensnumre
Mange af skolens musikelever på A-niveau er dygtige musikere eller sangere og har gennem flere år spillet eller sunget i f.eks. Holbæk Musikskole, Holbæk Garden eller andre musikalske sammenhænge.
Til eksamen bedømmes de individuelt og mange af dem vælger derfor et eksamensnummer på det instrument, de i forvejen mestrer – og det kommer der altid nogle meget flotte præstationer ud af!
Dertil kommer skolens musikhold, der til eksamen har forberedt gruppepræstationer.
Forårskoncerten er stedet, hvor eleverne fremfører deres eksamensnumre før eksamen, og den afvikles oftest med en akustisk afdeling først, hvorefter der “sættes strøm til”.