Bogdepot
Bogdepotet er åbent alle dage kl. 10-12. I bogdepotet låner du de nødvendige bøger til undervisningen
Skal du låne bøger fra bogdepotet skal du henvende dig indenfor dette tidsrum. Skal du aflevere bøger til bogdepotet, kan det ske ved trappen ind til Bogdepotet. Medbring sygesikringsbevis eller studiekort, evt. via app., når du skal låne bøger.
Bøger fra bogdepotet bruges i undervisningen og hentes typisk sammen med din lærer. Var du fraværende, den dag din klasse hentede bøger, er det dit ansvar at få hentet bogen fra bogdepotet. Bare kom forbi i vores åbningstid, så hjælper vi med at finde ud af, hvilken bog du mangler.
Hvad har jeg lånt – og hvad skal afleveres?
Hvis du vil se, hvad du har lånt fra biblioteket og fra bogdepotet skal du kigge i bib.systemet.
Log ind med kortnummer=cpr-nummer(10 cifre) og pinkode = 1111.
Herefter vælger du i menuen til venstre, hvor du kan se alle dine lån samt afleveringsdatoer.
Du kan også her se, hvis der er bøger du burde ha’ hentet indenfor den sidste måneds tid.
Hjemkaldelser
Bøger, der skal afleveres, hjemkaldes med SMS. Overskrides afleveringsfristen med 40 dage sendes en regning som Digital Post.
Det er vigtigt, at du afleverer bøger, der bliver hjemkaldt, da de muligvis skal bruges til undervisningen i andre klasser. Hvis du mener, at du bliver hjemkaldt ved en fejl, så sig til, så kigger vi på det.
Dit ansvar!
Pas godt på de bøger, du har lånt fra bogdepotet. Du skal skrive navn i bøgerne, så du ikke får dem forbyttet med dine klassekammerater. Bøger, der ødelægges eller bliver væk skal erstattes.
Låner du en e-bog eller en i-bog får du udleveret en kode/nøgle for at kunne se bogen på nettet. Glemmer du koden og får brug for en ny adgang, skal du betale for det, på samme måde som en bortkommet bog skal erstattes.
Kontakt
Du kan kontakte Tenna Lindegaard (TL) eller Marianne Bech Hansen (MR) på lectio, hvis du har brug for hjælp fra bogdepotet.