Navn | René Cordua (RC) |
Stilling | Lærer |
Fag | Historie, Religion |
Telefon | |
rc@stenhus-gym.dk |
Hvordan blev du interesseret i at arbejde på et gymnasium?
Jeg syntes selv det var sjovt at gå i gymnasiet og var meget interesseret i historie og religion, og så forsøgte jeg at gå efter at blive underviser. Efter gymnasiet lagde jeg brosten i alt slags vejr i mit sabbatår, og det gjorde kun min lyst til at blive gymnasielærer større.
Hvad har du læst på uni?
Historie og religion.
Hvor har du selv gået i gymnasiet?
På Bornholms Gymnasium. Jeg er fra langt, langt ude på landet. En rigtig landmandssøn. Da jeg startede på universitetet, drillede de andre studerende mig meget med min bornholmske dialekt 😊
Hvad er det bedste ved at arbejde med gymnasieelever?
Det bedste er, når man vækker elevernes nysgerrighed og kan overraske dem med noget. Altså når man kan tage røven på dem og vække dem med sin viden. I religion er jeg meget glad for at bruge ”Disney” i undervisningen. Jeg er selvudnævnt Disney-prinsesse-ekspert og elsker at bruge klip derfra for at simplificere ting, og så er det også bare en god måde at bryde lidt med den klassiske undervisningsform. De følelser som Disney spiller på, minder meget om de religiøse følelser.
Hvem er din yndlings Disney-prinsesse?
Hende fra Modig, prinsesse Merida, som er en skotsk selvstændig prinsesse! Og så har jeg altid været lidt småforelsket i Esmeralda.
Hvad er det sjoveste en elev har sagt?
Der var engang en elev som kaldte mig ”René dit fucking æg”. Og det har resulteret i, at når jeg har givet fravær forkert, så siger jeg til mine elever, at så må de gerne skrive til mig med indledningen ”Kære fucking æg, vil du fjerne mit fravær?…”.
Hvilket fag i skolen var du bedst til?
Sjovt nok historie og religion. Og mediefag!
Hvad var dit snit i gymnasiet?
9,6
Hvilket fag var du svagest i?
Dansk og billedkunst. Det var jeg virkelig dårlig til. Min dansklærer havde fuldstændigt opgivet mig.
Hvad laver du i din fritid?
Jeg pløjer mig igennem Disney+. Alt Starwars har jeg set alt for mange gange! Rigtig meget Marvel! Ringenes Herre. Jeg elsker alt populærkultur!
Hvad er din livret?
Alt med fisk. Man er vel fra Bornholm?
Har du noget kælenavn?
Mit navn bagfra er jo ener, så på Bornholm blev jeg kaldt ”Ener” (sagt med bornholmsk accent). Og nu er jeg jo religionslærer, og ”ener” betyder den genfødte, ligesom Jesus, så det var jo meant to be. Jeg er også blevet kaldt ”Sjuften” af mine venner. Det er mit gamernavn.
Hvis du kunne tage tre ting med på en øde ø, hvad ville det så være?
Ringenes Herre Trilogien (bøgerne), en handy person (jeg er selv utroligt uhandy), og så den store sportspakke (får slet ikke set nok sport, især fodbold i hverdagene).
Hvad er din guilty pleasure film/tv-serie?
Gilmore Girls. Vi så den meget i slutningen af universitetet og kører den i baggrunden, så sætter jeg mig og ser det.
Hvad er dit største UPS øjeblik i en time?
Der er jo så mange, at jeg har fortrængt stort set dem alle sammen! Jeg har jo haft elever, som har lavet lister til mig med dumme ting, som jeg har sagt. Der er nok til en hel ”walk of shame” mappe. Jeg har en tendens til at bruge slang i undervisningen, fx Skibidi toilet, rizz mm. Det synes eleverne er rimeligt “cringe”…
Hvad er dit hemmelige talent/hobby som dine kolleger/eleverne måske ikke kender til?
Det må nok være at lave chaussésten (brosten) og at se Disneyfilm! Og så er jeg mega god til at lave skemaer til alting. Også i mit privatliv – det er meget trist!
Er der et talent, du ville ønske, at du havde?
Jeg ville vildt gerne kunne tegne!
Hvis du skulle sige noget til den tidligere gymnasieelev du var?
Vær ikke så bange for, hvad de andre mener! I 2.g fik jeg farvet mit hår lilla med en meget skarp sideskildning, som ikke en orkan ville kunne fjerne. I starten af gymnasiet var jeg meget hæmmet, turde ikke tage til fester, men så i 2.g tænkte jeg ”fuck’it”, og så farverede jeg mit hår lilla. Gør noget åndssvagt! Det gør noget godt for én!
Lorem Ipsum is simply dummy text of the printing and typesetting industry.
Lorem Ipsum has been the industry's standard dummy text ever since the 1500s, when an unknown printer took a galley of type and scrambled it to make a type specimen book. It has survived not only five centuries, but also the leap into electronic typesetting, remaining essentially unchanged. It was popularised in the 1960s with the release of Letraset sheets containing Lorem Ipsum passages, and more recently with desktop publishing software like Aldus PageMaker including versions of Lorem Ipsum.
It is a long established fact that a reader will be distracted by the readable content of a page when looking at its layout. The point of using Lorem Ipsum is that it has a more-or-less normal distribution of letters, as opposed to using 'Content here, content here', making it look like readable English. Many desktop publishing packages and web page editors now use Lorem Ipsum as their default model text, and a search for 'lorem ipsum' will uncover many web sites still in their infancy. Various versions have evolved over the years, sometimes by accident, sometimes on purpose (injected humour and the like).