Georg Mohr
Georg Mohr: konkurrencen, som alle rigtige matematik-nørder bare MÅ elske!
Hvert år afholdes den landsdækkende Georg Mohr konkurrence, der er en matematikkonkurrence for elever med særlig interesse og evner inden for logisk tænkning og kreativ matematisk opgaveløsning.
Konkurrencen falder i to runder, hvor kun de bedste får lov til at deltage i konkurrencens anden runde.
1. runde
I konkurrencens første runde skal eleverne løse 20 opgaver. Mindst 12 af opgaverne skal være løst rigtigt for at gå videre. Det er den enkelte skole, der bestemmer, hvilke og hvor mange elever, med mindst 12 rigtige svar, der går videre til 2. runde. 1. runde afvikles i løbet af efteråret.
2. runde
2. runde afvikles i januar og er en fire timers skriftlige prøve. De eneste tilladte hjælpemidler er skrive- og tegneredskaber. Der må altså hverken benyttes bøger, formelsamlinger eller lommeregner. Prøven er svær – og der er som regel kun ganske få elever, der klarer alle opgaverne fejlfrit. Der deltager normalt omkring 1000 elever på landsplan.
Vinderne
De 25 bedste besvarelser ved 2. runde udgør konkurrencens vindere. Vinderne inviteres alle på et 3-4 dages ophold med både sociale og faglige aktiviteter. Og endelig vil der blandt de bedste blive udtaget deltagere til den nordiske Georg Mohr konkurrence, den internationale Georg Mohr konkurrence samt til Baltic Way.
Læs mere om alle Georg Mohr konkurrencerne på www.georgmohr.dk