Maritim
Elsker du at sejle og synes du, at det er spændende at få et indblik i, hvordan det er at være i den maritime verden samtidigt med, at du får nogle gode oplevelser?
Så er fagpakken Maritim noget for dig!
Den maritime verden er en verden med mange muligheder – store containerskibe på langfart, krydstogtskibe, færger, forsyningsskibe til vindmølleparker, den danske flåde og en masse jobs på land.
Undervisningen
Fagpakken Maritim består af biologi B og fysik C. Der vil også i de øvrige fag være forløb undervejs, som tager udgangspunkt i det maritime. En del af undervisningen vil foregå på havnen hos Kystliv og Nationalmuseet og på nogle af deres mange store og små skibe i havnen.
Vi garanterer, at der vil være spændende oplevelser og at du lærer både noget om det maritime og om dig selv – og måske inspireres til efterfølgende at vælge en af de mange spændende maritime uddannelser.
Samarbejdspartnere
Udover Kystliv og Nationalmuseet er andre lokale samarbejdspartnere Maritim 10. klasse og Maritim FGU samt Holbæk kommune. Nationalt samarbejdes med Danske Rederier, Synergy Group, Svendborg Søfartsskole, Georg Stage og A/S Dampskibsselskabet Orient’s Fond – og endelig så har Dampskibsselskabet Norden A/S doneret 2.250.000 kr. til den maritime HF fordelt over de næste tre år.