Krop og samfund
Vil du være med til at skabe tryghed, tage ansvar og gøre en forskel i samfundet?
Så er fagpakken Krop og samfund måske noget for dig! Fagpakken består af samfundsfag B og idræt B.
Nysgerrig på krop og samfund?
Krop og samfund er oplagt, hvis du vil lære om kroppen, sundhed og samfundet – og måske drømmer om at blive lærer, politibetjent eller noget helt tredje, hvor man arbejder med mennesker, sport eller samfundet. Fagene arbejder sammen om forløb, hvor du både lærer om sundhed, kroppen og hvordan vores identitet hænger sammen med det at være sund – både fysisk og psykisk.
Samfundsfag og idræt
I samfundsfag dykker du ned i emner som demokrati, retfærdighed og hvordan vi kan ændre på det, der ikke fungerer i samfundet. I idræt får du selv lov at prøve kræfter med styrke-, konditions- og koordinationsøvelser – og du får også muligheden for at planlægge og prøve at undervise i nogle af idrætsaktiviteterne. Udover det, får du indsigt i hvordan kroppen fungerer, og hvad sundhed egentlig betyder.
Studiepraktik
Vores HF-studiepraktik på Politiskolen er din chance for at opleve, hvad det vil sige at være politibetjent eller politikadet. Her får du et indblik i politiets hverdag – fra patruljeopgaver til forebyggende arbejde – og du lærer, hvad der kræves for at blive en del af Danmarks mest respekterede korps.
Ud over to dage på Politiskolen, så kommer du også ud og besøger Roskilde Politistation og får lov til at prøve øvelserne til optagelsesprøven.
Styrk dine muligheder og din faglige profil ved at vælge fagpakken Krop og Samfund, som er skræddersyet til dig, der drømmer om en karriere i politiet.
Vigtigt at vide
Hvis du vælger denne fagpakke, skal du allerede have haft idræt C på 1. hf.
Fremtid
Krop og samfund er altså til dig, der kan lide både at bruge kroppen og blive klogere på det samfund, vi lever i – og som måske overvejer en uddannelse, hvor netop det spiller en vigtig rolle.
Se på Adgangskortet.dk hvilke uddannelser denne fagpakke giver adgang til.



