Om Holbæk Drama College
Holbæk Drama College er for dig, der drømmer om at blive skuespiller
Holbæk Drama College udbyder et Scenekunstnerisk Grundkursus (SGK), hvor du udvikler dit talent for skuespil og kunstnerisk formidling i et professionelt teatermiljø på Sjællands Teater. Sideløbende tager du din STX på Stenhus Gymnasium, hvor du bliver undervist i Dramatik på B-niveau.
Du bliver også introduceret til det brede teatermiljø, bl.a. gennem teaterfestivaler og studieture, og du kommer til at arbejde tæt sammen med andre unge, der brænder for teater.
Kursusforløbet på Drama College giver samtidig mulighed for, at du bliver mere sikker i dit videre karrierevalg efter gymnasiet.
Visionen
At træffe livsbeslutninger bliver ofte associeret med skilleveje, hvor et valg opfattes som et vendepunkt.
Den grundlæggende idé med Holbæk Drama College er at skabe en bro i denne beslutningsproces.
Denne bro giver dig, som brænder for skuespil, en mulighed for at træffe beslutninger på et kvalificeret grundlag ud fra teoretisk og praktisk arbejde med teater.
Mål
Målet med Holbæk Drama College er at give unge talenter fra hele landet mulighed for at udvikle deres scenekunstneriske talent samtidig med, at de tager en ungdomsuddannelse med dramatik på B-niveau. Holbæk Drama College udfylder tomrummet mellem amatørteater og professionelt teater.
Det er målsætningen:

“Det var lige det, JEG stod og manglede for at føle, at jeg kan noget, kan lære noget og komme videre med det, jeg gerne vil med skuespillerfager”
Katrine Kraul Ibsen, dimittend 2019
Partnere
Holbæk Drama College er et unikt partnerskab mellem Sjællands Teater og Stenhus Gymnasium. Drama College optog sin første årgang i 2014 efter 4 års arbejde og ønske om at etablere et professionelt scenekunsttilbud i Holbæk Kommune for unge under 25 år.
Holbæk Drama College er en del af Talent Holbæk.
Hvem er vi?
Koordinator
Den daglige drift administreres af Holbæk Drama Colleges koordinator, Malou Louise Lindblom. Malou er desuden lektor i dramatik på Stenhus Gymnasium og årgangslærer.
Ledelsen
Holbæk Drama Colleges ledelse består af repræsentanter for hhv. Stenhus Gymnasium og Sjællands Teater.
- Brian Kristensen, Kunstnerisk direktør på Sjællands Teater, afd. Holbæk. Brian er desuden mentor.
- Maria Holm Kristensen, Lektor i dramatik på Stenhus Gymnasium. Maria er desuden årgangslærer.
Desuden er tilknyttet:
- Katrine Jeppesen, Lektor i dramatik på Stenhus Gymnasium. Katrine er årgangslærer.
- Robert Parr, Kunstnerisk direktør på Sjællands Teater, afd. Fair Play. Rob er mentor.
- Peter Thieme, Kunstnerisk direktør på Sjælland Teater, afd. Slagelse. Peter er mentor.
Kontakt Holbæk Drama College
Koordinator for Holbæk Drama College er Malou Louise Lindblom.
Kontakt Malou på dramacollege@stenhus-gym.dk eller mobil 28 45 83 18.