Design og Arkitektur
Tænk idéer, form løsninger og skab mening
Design er for dig, der er nysgerrig på verden omkring dig. Fra stolen, du sidder på, til appen på din telefon, til bygninger og rum – alt er skabt med design i baghovedet. I faget lærer du at forstå, hvorfor ting ser ud og fungerer, som de gør – og hvordan du kan nytænke dem.
Sådan arbejder vi i design
Undervisningen kombinerer praktisk værkstedsarbejde med teori og refleksion. Du lærer at omsætte idéer til konkrete løsninger og træffe bevidste valg i designprocessen. Her findes ikke ét “rigtigt” svar – men masser af spændende spørgsmål, du udforsker.
Vi arbejder med hele designprocessen: research, idéudvikling, skitser, eksperimenter, prototyper og videreudvikling. Du afprøver materialer og teknikker, og lærer, hvordan form, funktion og æstetik hænger sammen. Vi ser også design i en kulturel, historisk og samfundsmæssig kontekst og kobler det til problemstillinger og temaer, der relaterer sig til din hverdag og verden omkring dig.
- Områder vi arbejder med:
- Produktdesign: fx tøj, apps, game design og møbler
- Kommunikationsdesign: fx plakater, branding og logodesign
- Arkitekturdesign: fx hyggelige studiezoner eller bæredygtige huse


