x07
Hyld
Hyld er en middelhøj busk eller et lille træ, som sjældent bliver over 6-8 m. Den er ofte fler-stammet med oprette grene. Unge skud er grønne og glatte med barkporer. Senere bliver barken gråbrun og ældre bark er gullig og korkagtigt furet. Veddet er skørt. Unge grene har hvid marv, ældre grene er oftest hule. Knopperne er modsatte, violette og udspærrede. Bladene sidder modsat og er uligefinnede med lancetformede savtakkede småblade. Blomsterne er tvekønnede, små og hvide. De er samlet i store flade skærme. Blomstrende hyld har en behagelig gennemtrængende duft. Hylden blomstrer i sidste halvdel af juni indtil midten af juli. Frugterne er små og sorte stenfrugter, der modnes i september.
Udbredelse
Hylden er vidt udbredt i hele det tempererede bælte på den nordlige halvkugle, både i Nordamerika (spp. canadensis), Europa og Asien. Den er formentlig spredt i stort omfang gennem menneskelig aktivitet.
Vidste du?
I gamle dage troede man, at gudinden Freja boede i hylden, og man derfor skulle plante en ny hyld, når en gammel blev fældet. Ellers ville ulykker ramme ens hus.
Fun fact
Det hedder sambucus nigra, fordi at det på latin betyder sortebær. I nordamerika hedder det canadensis, pga de sorte bær.