Indkøbsfællesskabet
Gymnasiernes Indkøbsfællesskab
Gymnasiernes Indkøbsfællesskabs formål er at sikre, at gældende lovgivning på området overholdes samt at konkurrenceudsætte så mange indkøbsområder som muligt ud fra de behov og ønsker, de enkelte gymnasier har.
Indkøbsfællesskabet skal dermed medvirke til at optimere og effektivisere administrationen af indkøb gennem systematisk samarbejde om indkøb, udbud af forskellige varer og tjenesteydelser med gode resultater, stordriftsfordele samt rationaliseringsgevinster til følge.
Indkøb og udbud planlægges i tæt samarbejde med den enkelte institution og samarbejdspartnere.
Indkøbsfællesskabet bistår institutioner i fællesskabet med:
- EU-udbud og koordinering af fælles indkøb på skolerne
- Konkurrenceudsætte samt indgå lokale samt indkøbs- og serviceaftaler
- Sparring, rådgivning og viden om SKI rammeaftaler og relevante regler
- Optimering og digitalisering af indkøbsprocesser herunder kontraktopfølgning og styring
- Kvalitetssikring af nye og bestående kontrakter
- Kortlægning af skolernes indkøb og aftaler
- Benchmarking og rapportering
Gymnasiernes Indkøbsfællesskab samarbejder herudover med andre indkøbsfællesskaber, SKI og IKA, Forening af Offentlige Indkøbere omkring indkøbsaftaler og udbud ligesom der sparres og netværkes, så videndeling og faglig opkvalificering prioriteres.
Småindkøb af varer og tjenesteydelser (engangsindkøb) af begrænset værdi foretager institutionerne uden bistand af Indkøbsafdelingen med respekt for den enkelte institutions indkøbspolitik.
Institutioner i Indkøbsfælleskabet
- Stenhus Gymnasium
- Slagelse Gymnasium
- Nykøbing Katedralskole
- Vordingborg Gymnasium & HF
- MSG, Midtsjællands Gymnasium
- Herlev Gymnasium og HF
- Københavns åbne Gymnasium
Kontakt
Du er velkommen til at kontakte Indkøbsfællesskabets chef Lasse Granly, hvis du har spørgsmål.
Lasse Granly
Indkøbschef
Tlf. 59 40 09 59 / Mobil 29 62 42 14
lag@stenhus-gym.dk