Fester på skolen
I løbet af året holdes der en række fester for eleverne på skolen.
Fester afholdes stort set altid på fredage, og de fleste arrangeres af elevernes festudvalg SEF. SEF arrangerer typisk 2 fester i efteråret og 2 fester i foråret.
Udover disse SEF-fester afholdes der også:
- Galla (kun for 2h, 3i og 3g)
- Sidste skoledagsfest (i maj, kun for 2h, 3i og 3g)
- Dimissionsfest (altid den sidste onsdag inden sommerferien, kun for årets IB-, HF- og STX-studenter)
Der er hyret vagter til alle arrangementer, hvor der serveres alkohol. Hvis vagterne vurderer, at elever er for fulde, bliver de enten ikke lukket ind eller sendt hjem. Det kan i den forbindelse være nødvendigt at ringe efter forældrene. Man bliver ikke lukket ind, hvis man er synligt beruset og har en promille over 1,0.
Festerne er forbeholdt skolens egne elever, så der skal fremvises gyldigt studiekort (via app’en Studiz) ved indgangen. Billetten købes også elektronisk og fremvises via app’en Studiz. Elever kommer IKKE ind uden gyldigt studiekort samt billet.
Eleverne må ikke medbringe drikkevarer til skolens arrangementer. Ved festerne sælges alkohol, men aldrig spiritus. Der sælges dog ikke alkohol til elever under 16 år.
Nogle gange varmer større eller mindre gruppe af elever op til festen i privat regi. Det er rigtig hyggeligt at tilbringe nogle timer sammen først på aftenen, og det er rart at følges med nogle andre til festen, men der bliver nogle gange drukket ret tæt ved disse arrangementer. Det har betydet at nogle elever fået alt for meget at drikke, og at de derfor ikke kunne deltage i festen på skolen. Fra 2021 må man derfor ikke være synlig beruset og have en promille over 1,0 hvis man skal lukkes ind til festen.
Hvad kan forældre gøre for at hjælpe de unge?
Vores anbefalinger er:
- Sørg for at der er nogen hjemme, der hvor opvarmningsfesten foregår
- Vær med til at sikre, at dit barn har fået noget at spise
- Tal med dit barn om, hvordan det bliver en god fest og lav aftaler om, hvad der er et rimeligt alkoholforbrug på sådan en aften.
Alle fester slutter kl. 00. Stenhus arrangerer, at der altid er busser fra gymnasiet til Holbæk station ved afslutningen af festerne. Det er en tryg og god måde for de unge at kommer videre til offentlig transport – og vi tager hermed hensyn til vores naboer.