Jeg har spillet golf siden jeg var 5 år og har siden 2010 været en del af Dansk Golf Unions talentudvikling. I 2013 blev jeg fast mand på det danske juniorlandshold og i juli 2014 debuterede jeg på herrelandsholdet ved EM i Finland.

Som landsholdsspiller er jeg automatisk en del af Team Danmark, men samtidig er Team Danmarks støtte enormt vigtigt for mig for at få min hverdag til at hænge sammen. Da jeg pga træningslejre og udenlandske turneringer har omkring 40 fraværdsdage årligt er mit samarbejde med Team Danmark og Stenhus Gymnasium uvurderlig.

Målet er at bruge min studentereksamen til at komme til at spille golf på et amerikansk top universitet.