Baggrund og opvækst

Jeg har haft en lykkelig grundtvigiansk opvækst på landet i Sydsjælland på Faxe-egnen. Her hang der ofte en blanding af duften – eller måske snarere lugten – fra Faxe Bryggeri og Haribo-fabrikken i luften. Efter folkeskolen havde jeg en fantastisk tid på efterskolen Gunslevholm; så god, at jeg til september endnu en gang skal mødes med den gamle 7. årgang for at fejre jubilæum.

Som barn og teenager tilbragte jeg mange ferier på Holbækegnen hos min mormor. Tiden gik med Højskolesangbogen og med at hjælpe til på hendes gård ved Brorfelde, inden hun senere flyttede til Skovhusvej skråt over for Stenhus Gymnasium. Min egen studentereksamen tog jeg på Haslev Gymnasium (det nuværende Midtsjællands Gymnasium). I min opvækst fyldte sport og idræt enormt meget – skarpt forfulgt af samværet med familie, venner og mine bøger.

Hvordan blev du interesseret i at arbejde på et gymnasium?

På universitetet læste jeg idræt og historie. Jeg havde først været værnepligtig, men fandt hurtigt ud af, at militæret ikke var min bane. Jeg startede på idrætsstudiet, og efter et par år supplerede jeg med historie for også at få lidt til det rent intellektuelle. Kommunikation og formidling har altid haft min interesse – jeg overvejede også journalistik, dansk og samfundsfag.

Selv om jeg har været træner, lå det ikke i kortene fra start, at jeg skulle være gymnasielærer. Men idrætsstudiet indeholdt meget pædagogik, og på historiestudiet voksede interessen for formidling. Omkring år 2000 lavede jeg og min specialemakker et projekt om digital formidling af Holocaust og folkedrab til forskellige målgrupper. Det bragte mig ud på en lang række gymnasier, og trods manglende undervisningserfaring blev jeg grebet af miljøet. Siden kom jeg til Sankt Annæ Gymnasium, hvor jeg var i 13 år som historie- og idrætslærer samt IT- og kommunikationsansvarlig.

Hvad er din favoritdel ved at arbejde med gymnasieelever?

Jeg holder af selve undervisningen. Da jeg i en periode arbejdede mere rendyrket med kommunikation, savnede jeg hurtigt kontakten med eleverne og kollegerne. Det var blandt andet det savn, der trak mig tilbage til gymnasieverdenen. Derudover drives jeg af at udvikle rammerne og skabe positive forandringer.

Hvad er din bedste “UPS”-oplevelse i en klasse?

Det var i mine tidlige år som lærer. Vi arbejdede med Det Tredje Rige i historie, og jeg ville vise en dokumentar som en lille appetizer. Jeg havde dog ikke fået set den helt til ende inden timen. Midt i det hele tonede der pludselig noget særdeles voksent og ret hardcore indhold frem, som nogen havde klippet ind i filmen. Der var ikke andet at gøre end at sprinte hen til sluk-knappen!

Hvilke fag var du bedst til i skolen?

Ud over idræt og historie var dansk og samfundsfag mine yndlingsfag. Jeg havde også russisk, men var vist det man kaldet et fejlskud. Jeg valgte det i begyndelsen af 1990’erne, fordi jeg var dybt optaget af Murens fald og udviklingen i Østeuropa. Men allerede efter den første time måtte jeg erkende, at det var helt forkert for mig.

Hvad er det sjoveste eller bedste, en elev har sagt til dig?

Elever siger tit skøre ting, men én episode skiller sig ud. En kollega og jeg havde rettet en SRP-opgave, som vi mente var til et klart 13-tal efter den gamle skala. Censor fastholdt dog et 7-tal. Vi overvejede en klagesag og spurgte eleven, hvad hun tænkte. Da vi fortalte, at vi mente, opgaven lå til et 13-tal, svarede hun blot: “Det vigtigste for mig er, at I kunne lide min opgave.” Det gjorde indtryk. Hun er i øvrigt blevet historiker i dag.

Hvilket skolefag tror du, du ville have været mest udfordret i, hvis du var elev i dag?

Helt sikkert matematik. Men pudsigt nok har min mellemste søn vist ret sig skrap til det, han er lige blevet student med mat A, og han klarede det rigtig godt. Så måske jeg har skjulte talenter 🙂

Hvad laver du gerne i din fritid?

Sport har altid spillet en hovedrolle. Jeg har spillet meget håndbold og en del seriefodbold, men jeg har de sidste par år spillet squash, padel og løbet og cyklet, når der var tid til det. Ellers gåture i naturen eller på Frilandsmuseet, der er vores nærmeste nabo.

Hvad er din yndlingsaktivitet?

At læse!

Hvad hører du af musik?

Min musiksmag er ret bred og afhænger af situationen. TikTok-fænomener fanger mig slet ikke, men jeg prøver at følge lidt med i mine egne børns musiksmag. Når jeg selv vælger, ender jeg dog ofte ved nyere og ældre dansk musik eller albums med mindst ti år på bagen.

Hvad er din livret?

Alt hvad min mor laver! Hun er uddannet i et køkken, og hendes mad er svær at stikke. Det gælder alt fra klassisk flæskesteg med brun sovs til de nyere retter, hun kaster sig over. Så ja, jeg er nok lidt af en mors dreng på det punkt.

Har du et kælenavn?

Egentlig ikke. Under min værnepligt ved kavaleriet i Holstebro blev jeg dog kaldt “Faxe”, da der var tradition for at opkalde folk efter deres hjemby. Siden har det ikke hængt ved.

Hvis du kunne tage tre ting med på en øde ø, hvad ville det så være?

En hængekøje til ophængning mellem to palmer, et helt bibliotek i stedet for blot én bog, og et veludstyret træningscenter. Det ville være den perfekte balance mellem intellektuel stimulation og fysisk aktivitet.

Hvad er din guilty pleasure-serie eller film?

Fodboldkampe og gode serier eller film, hvor man kan fordybe sig fuldstændigt og glemme hverdagen for en stund.

Hvad er dit hemmelige talent eller din hobby, som kolleger og elever måske ikke kender til?

Jeg har nok ikke et udpræget hemmeligt talent udover måske et udmærket bordtennis-spil. Og så har jeg en sær evne til at huske mærkelige detaljer. Fra idrætsstudiet kan jeg fx stadig huske specifikke latinske betegnelser for anatomien, som underviseren ellers udtrykkeligt sagde, at vi ikke behøvede at lære.

Et talent du ikke har, men som du ville ønske, du havde?

Jeg ville utroligt gerne kunne spille et instrument.

Hvad var dit karaktergennemsnit i gymnasiet?

9,5 efter den gamle skala. Min start i 1.g var dog kaotisk, fordi kalenderen var fyldt med sport, arbejde, fester og venner, og jeg endnu ikke havde lært at begrænse mig. Til eksamenerne fik jeg sporet mig ind på, at en målrettet indsats giver resultater.

Hvordan var du selv som elev?

Engageret og pligtopfyldende, men også glad for fester og socialt samvær. Da hverdagen med to idrætsgrene og arbejde blev for presset i 1.g, måtte mine forældre trække i bremsen og hjælpe mig med at prioritere. Jeg vil helst gøre tingene grundigt frem for halvt, så jeg lærte med tiden værdien af god forberedelse.

Hvad er det bedste ved Stenhus?

Stenhus har en særlig plads hos mig, og tilknytningen går langt tilbage. Min mormor boede sine sidste 15 år på Skovhusvej, så mine tre drenge har trådt deres børnesko i området og brugt faciliteterne ved skolen. Jeg kendte derfor stedet indgående, længe før jeg tiltrådte som vicerektor.

Hvad ville du sige til dig selv som ung gymnasieelev?

“Skru lidt ned for erhvervsarbejdet og brug i stedet afgrænset og koncentreret tid  på lektierne – og hold så fri med god samvittighed bagefter.”

Jeg kan huske, hvordan jeg sad træt i bussen og halvt sov hen over bøgerne. Den form for panikforberedelse giver sjældent reel læring. I dag kan AI hurtigt opsummere en tekst, men det erstatter ikke den dybdelæring, man får ved selv at arbejde med stoffet. Og sidst, men ikke mindst: Tal med dine forældre om presset. Da jeg var den første i familien, der gik i gymnasiet, kendte mine forældre ikke til kravene, før min historielærer gjorde dem opmærksomme på, at der skulle skabes ro og plads til lektielæsningen derhjemme.

Hvorfor vil du gerne være leder?

Jeg er drevet af nysgerrighed og ønsket om at præge udviklingen. For mig handler ledelse ofte om at kunne observere, analysere og så i en eller anden grad være med til eksekvere. For jeg tror på en demokratisk og inddragende ledelsesform, men erkender også, at ledelse kræver mod til at prioritere og træffe svære beslutninger. Erfaringen med ledelse startede egentlig længe før vicerektorstillingen; som idrætslærer sætter man rammer og styrer gruppedynamikker, på Sankt Annæ stod jeg for større IT- og kommunikationsprojekter med mange krydsende interesser og de sidste 8 år som leder på Rungsted Gymnasium har udviklet mig helt vildt relationsarbejde. For først og fremmest handler ledelse på et gymnasium om mennesker! 

Hvorfor søgte du mod Stenhus?

Jeg trivedes fantastisk i min tidligere stilling med gode kolleger og elever. Men da jeg så opslaget til vicerektorstillingen med fokus på strategi og kommunikation, ramte det plet i min profil. Min tilgang var lidt a la Pippi Langstrømpe: “Det har jeg ikke prøvet før, så det klarer jeg helt sikkert.” 

Her få uger efter opstarten har jeg ikke fortrudt ét sekund, Stenhus er jo befolket af de sødeste mennesker. Jeg er nærmest væltet bagover af den hjertelige velkomst. Så stor tak til alle for jeres måde at tage imod mig på.