Vi søger to årsvikarer i dansk/engelsk (en fuldtidsstilling) og dansk (ca. 80 % af fuld tid).

På Stenhus Gymnasium har vi et godt arbejds- og undervisningsmiljø, der er rammen for udviklingen af elevernes studiekompetence og almendannelse, vores mange sociale og kulturelle aktiviteter og et stort og velfungerende lærerkollegium.

Vi er et af Danmarks største, flotteste og mest moderne gymnasier – og alligevel har vi ligget her i over 100 år og har en masse gode traditioner og værdier. Vi er en åben og lys skole med rum til alle former for undervisning og socialt samvær, og vi udbyder både STX, HF og IB-uddannelsen. Vi har en skolekultur, der bygger på gensidig respekt, tolerance, engagement og en god omgangstone.

Du kan få mere at vide om os via vores hjemmeside. Du er også velkommen til at kontakte rektor Per Farbøl.

Hvis du vil være en del af Stenhus Gymnasium, så send din ansøgning gennem Gymnasiejob.

Ansøgningsfrist mandag den 23. maj 2022.