x11

Følfod

Division: Magnoliophyta (Dækfrøede planter)

Klasse: Magnoliopsida (Tokimbladede)

Orden: Asterales (Kurvblomstordenen)

Familie: Asteraceae (Kurvblomst-familie)

Slægt: Tussilago (Følfod)

Art: T. Farfara

Følfod er dét man kan kalde en pionérplante. Pionérplanter er de første arter, der koloniserer den blotte mineraljord efter en pløjning. Det er en af de naturlige planter der er gået hen og blevet ukrudt, efter vi er begyndt at dyrke landbrug i Danmark.

Følfod har en vis forkærlighed for leret jord, men findes også andre steder. Man finder tit følfoden ved veje. Følfoden vokser, hvor de færreste andre planter trives som på vandlidende, næringsfattig, men kalkrig jord, gerne i grøftekanter og på vejskråninger samt ved mergelgrave.

Følfod er altså tegn på dårlig jord, og hvis den viser sig i haven er det vigtigt, straks at gå i gang med at forbedre jorden ved tilførsel af hummus, kompostgødning eller staldgødning.

Følfoden er en flerårig urt med lange forgrenede jordstængler, som er skællet af omdannede udviklet blade.

Hvis du vil finde følfod i naturen, skal du kigge efter den fra starten af marts og til slutningen af maj, da det er der den hyppigst blomstrer. Men den kan findes hele vækstsæsonen fra marts til start september. Følfod har både frøformering og vegetativ formering ved at stykker af jordstænglen spredes ved at planten sender en jordstængel ud fra moderplanten, som springer op igennem jorden og sætter en ny plante. Det er ofte den vegetative formering, der betyder mest.

Bladene indeholder giftige alkaloider, men der er dog fornyelig blevet fremdrevet dyrkede varieteter af planten, som er ugiftige.

I Danmark blev unge blade tidligere spist som grøntsag, og de blev også blandet i tobak.

En gammel skik i Jylland var at lægge følfod i sengen mod lopper og lus.